Nu bestemmer du, hvor skuffen skal sidde
Længe nok har køkkenbranchen bestemt, hvordan dit køkken skal se ud. Det er slut nu. Vi supplerer vores traditionelle formater med en helt ny måde at købe køkken på: Velkommen til Bricks.
Med Bricks bryder vi køkkenet ned i mindre byggeklodser, som du kan sammensætte stort set, som du vil. Prisen er i orden, og det ser fantastisk godt ud. Men det bedste er, at du får et køkken, der er tilpasset din families liv og hverdag ned til mindste brik.
Måden du kommer igang er ved at vælge 1-2 kernefunktioner i køkkenet (se eksempler nedenfor). Derefter bygger vi resten op sammen skuffe for skuffe. Det er lige så let, som det lyder.